Hvad er puriZAP? 

puriZAP er en batteridrevet og håndholdt LED-enhed, designet til at desinficere for vira og bakterier med UV-C-lys. puriZAP er produceret i Danmark og er et effektivt værktøj i kampen mod COVID-19 og andre sygdomsfremkaldende vira og bakterier. 

 

Hvordan bruger jeg puriZAP? 

Du bruger puriZAP ved at tænde enheden og føre den hen over overfladen, du vil desinficere. puriZAP skal holdes 12 mm over overfladen. Husk at beskytte din hud mod UV-strålerne. Læs om sikker brug af puriZAP på vores side om sikkerhed. 

 

Hvad er UV-C-lys? 

Solen udstråler lys i tre forskellige bølgelængder: UV-A, UV-B og UV-C. Mens UV-A og UV-B kan nå os på jorden, absorberes UV-C i ozonlaget. UV-C har en meget kort bølgelængde. Den korte bølgelængde og UV-C’s evne til at penetrere cellevægge gør UV-C-lys meget effektiv til desinfektion.

 

Hvordan desinficerer UV-C lys? 

Vira og bakterier bruger DNA og RNA, når de skal formere sig og sprede sig. Når de udsættes for UV-C-stråler, bliver deres DNA og RNA forstyrret, og deres evne til at inficere en værtscelle bliver ødelagt. Efter strålingen er vira og bakterier derfor ikke i stand til at sprede sig, og de betragtes som deaktiverede.

 

Virker puriZAP på alle overflader? 

Ja. Ved porøse og ujævne flader kan desinfektionstiden dog være længere end på jævne overflader.

 

Virker puriZAP på coronavirus? 

puriZAP® er testet på levende coronavirus (SARS CoV-2) hos Syddansk Universitet. Testen viste at puriZAP® på 12 til 100 mm afstand, deaktiverede 99,03- 99,94% af alle viruspartikler efter 1-5 sekunders belysning. Efter 10 sekunders belysning på 100 millimeters afstand kunne ingen levedygtige viruspartikler spores (>99,97% reduktion).

 

Kan jeg bruge puriZAP i stedet for sprit? 

puriZAP er effektiv på alle former for elektrisk udstyr, tekstiler, sårbare materialer og overflader samt brandfarlige områder, hvor sprit ikke kan anvendes. puriZAP kan dog ikke erstatte sprit til brug på fx hænder, da hud ikke tåler UV-C-lys. Vi anbefaler at bruge puriZAP og sprit i en integreret løsning for optimal desinfektion.

 

Er puriZAP godkendt som alternativ til sprit af fx myndigheder? 

Ja, UV-C lys har gennem mange årtier været anvendt som desinfektionsmiddel i hospitalsvæsenet. Her bruges dog ofte store installationer, som ikke er anvendelige uden for hospitalssektoren. I 2020 har Europa Kommissionen købt UV-C robotteknologi for 200 mio. kr. til de europæiske hospitalers kamp mod COVID-19. Læs om Europa Kommisionens køb her

 

Hvilket sikkerhedsudstyr skal jeg have på, når jeg bruger puriZAP? 

Når du bruger puriZAP skal du være iført lange ærmer, lange bukser og tildække din hals og dine fødder. Du behøver ikke indkøbe speciel beklædning til formålet. Almindelige, tætvævede og lystætte tekstiler og almindelige lukkede sko er tilstrækkeligt. Du skal desuden bære handsker og et UV-beskyttende ansigtsvisir. 

 

Kan jeg købe ekstra sikkerhedsudstyr? 

Du kan købe ekstra handsker og UV-beskyttende ansigtsvisir i byggemarkeder. 

 

Er der nogle risici ved at bruge puriZAP? 

Hvis du følger sikkerhedsinstrukserne, er der ingen risici ved at bruge puriZAP. Hele kroppen skal være tildækket af lystæt tøj, handsker, lukkede sko og du skal bære UV-ansigtsvisir. 

 

Hvad adskiller puriZAP fra andre modeller på markedet? 

puriZAP anvender energieffektive LED-dioder som lyskilde i modsætning til lysstofrør med kviksølv. Det betyder længere levetid, mindre miljøbelastning og en mere robust enhed. 

 

Gammeldags UV-C-lamper med lysstofrør skal ”varme op” før de er fuldt funktionsdygtige, hvilket giver hurtig nedslidning når de tændes og slukkes ofte. puriZAP virker så snart den er tændt, og tænd og sluk slider ikke på enheden. puriZAP har derfor op til tre gange længere levetid end kviksølvsbaserede UV-C-lamper. 

Med en puriZAPs LED-løsning får du derfor en miljørigtig, robust og mere holdbar UV-C-enhed.

 

Hvad vejer puriZAP? 

puriZAP vejer et kilo og leveres med en ergonomisk bæreknop, så den kan bæres med begge hænder. 

 

Hvor længe holder batteriet på puriZAP? 

Når batteriet er fuldt opladet, kan puriZAP bruges uafbrudt i halvanden time. Det tager tre timer at lade puriZAP helt op, og batteriet kan klare 500 opladninger, inden det skal skiftes.